Parterapi

Kærlighedsforholdet er en meget speciel relation. Det er noget andet, end den familie vi kommer fra. Det er ikke et venskab, men rummer mulighed for at have alle venskabets gode sider. Det er rent faktisk vigtigt at disse sider findes i parforholdet, men ikke så klart at de absolut findes i kærlighedsforholdet.

Parforholdet vil optimalt rumme kærlighed, seksualitet og venskabelighed. Alle tre elementer er vigtige for at have et fundamentalt godt forhold. Hvis der er krise i forholdet eller der mangler noget i forhold til disse tre områder kan de udvikles. Selv det mest intense og smukkeste kærlighedsforhold vil støde på problemer gennem livet. Nogle klarer selv at bearbejde dette, andre har behov for at have en tredje part med i processen. En part der kan tilføre viden, erfaring og også være en form for katalysator i udviklingen af forholdet.

Sammen ser vi på Jeres historie både individuelt og som par. Herudover på hvilke mål I har og måder I kan få en udviklings- og forandringsproces i gang. Der vil være opgaver for Jer mellem sessionerne. Disse kan både være individuelle og som par. I kan også få opgaver i forhold til intimitet og seksualitet.

Samtaleforløb

Form
Samtalerne vil foregå med dig og din partner.

Varighed
Typisk vil samtalerne vare 80 minutter, men der kan også aftales længere tid, hvis det ønskes. Samtalerne og længden aftales på forhånd.